MK 66 reol af Mogens Koch

Designer: Mogens Koch

/

Producent: Fredericia

Nyhed

MK 66 reol af Mogens Koch

Designer: Mogens Koch

/

Producent: Fredericia

Fra 1.266,00 EUR

Har du spørgsmål? Kontakt os på 86 98 93 22

MK 66 reol designet af Mogens Koch

MK 66 reolen er en klassisk Mogens Koch reol og en del af det ikoniske reolsystem, som Mogens Koch tegnede i 1928. Reolen er udformet som et kabinetmodul med fire rum og repræsenterer essensen af Kochs funktionalistiske tilgang til møbeldesign – hvor enkelhed, fleksibilitet og præcision går op i en højere enhed.

Denne designer reol er udført i massiv eg og konstrueret med klassiske snedkerdetaljer, herunder synlige sinkesamlinger i hjørnerne, der giver både styrke og stabilitet til modulet. Materialets ærlighed og det rene formsprog understreger, hvorfor MK 66 står som et tidløst eksempel på en reol af Mogens Koch, skabt til daglig brug og lang levetid.

MK reolsystemet blev første gang præsenteret i 1928 og er siden blevet gengivet og anvendt verden over. Systemets mange moduler kan kombineres frit og indrettes med hylder, bakker og andre elementer, hvilket gør MK 66 reolen velegnet til utallige formål – i den lille såvel som den store stue, på kontoret eller i køkkenet, hvor den kan fungere som skab, skænk eller del af en større reolløsning.

Mogens Koch reolerne blev tidligere produceret af Getama, men produktionen er fra 2025 overtaget af Fredericia Furniture, som viderefører designet med respekt for de originale proportioner, materialer og håndværksmæssige kvaliteter.

Om Mogens Koch

Mogens Koch (1898–1992) var en af de mest markante skikkelser inden for dansk møbeldesign og arkitektur. Han blev uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1925 og virkede senere som professor samme sted. Koch arbejdede konsekvent ud fra funktionalismens principper og skabte møbler, hvor hvert element havde et klart formål. Hans reoler er kendetegnet ved underspillet elegance, høj funktionalitet og en kompromisløs sans for håndværk – design skabt til at holde i generationer.

MK 66 Materiale:

  • Eg (sæbebehandlet, lysolieret og olieret)

Produktspecifikationer

Producent Fredericia
Designer Mogens Koch
Længde 76 cm
Bredde 76 cm
Dybde 36 cm