Vedligehold

Tekstil:


Vedligeholdelse af møbelstoffer

Jævinlig rengøring er vigtig for at bibeholde møbelstoffets udseende og forlænge dets levetid. Støv og snavs slider på textilet.

Almindelig rengøring

Støvsuges ofte (evt. ved halv kraft), helst hver uge. Pletter som ikke er fedtholdige, fjernes i første omgang ved skånsom dupning med en ren fnugfri klud eller svamp opvredet i rent varmt vand. Om nødvendigt duppes efterfølgende med sæbevand eller vand tilsat flydende opvaskemiddel (se opskrift). Overfladen duppes efter med rent lunkent vand.

Advarsel !

Der må ikke gnides hårdt på stoffet, da der således kan fremkomme hvidslidning eller beskadigelse evt. luv.

Afsmitning fra mørke jeans kan forkomme. Det skyldes megen overskudsfarve. Afsmitningen kan desværre ikke fjernes ved vask eller rens.

Opskrifter

Sæbeopløsning fremstilles af 1/4 dl sæbespåner til 1 liter varmt vand, som afkøles før brug. Opløsning med flydende opvaskemiddel. Max. 1 tsk. opvaskemiddel til 1 liter vand. Af koncentrerede midler anvendes et par dråber pr. liter vand.
 

Læder:


Vedligehold med sæbespåner

Læderet er færdigbehandlet fra garveriet. Al nødvendig finish er tilsat og ingen plejemidler skal tilføres møblerne, inden de tages i brug. Det bedste råd i forbindelse med vedligeholdelse af lædermøbler er, at de bliver støvsuget med blød børste jævnligt. Således bliver læderets overflade holdt ren og fri for snavs.

Hvis det skulle blive nødvendigt med en hovedrengøring, brug da en opløsning af destilleret eller kogt vand og milde naturlige sæbespåner beregnet til læder (1/2 dl sæbespåner til 1 liter vand). Pisk sæbespånerne i det varme vand og anvend kun skummet (når vandet er faldet til stuetemperatur). Påfør skummet over hele møblet med en blød klud uden at gennemvæde læderet. Når møblet er tørt, tørres grundigt efter og der poleres op med en tør blød bomuldsklud.

Bemærk: Ruskind må kun rengøres med en støvsuger og ikke med vand eller sæbespåner. Ruskind må ikke få læderfedt.

Vigtigt om lædermøbler: Placer aldrig lædermøbler i direkte sollys eller op ad en radiator. Farven kan falme, og læderet kan udtørre. Undgå brug af rengøringsmidler. Brug af diverse plejemidler er på eget ansvar. Undgå skarpe genstande.
 

Træ sæbebehandlet:


Behandling af Sæbebehandlede overflader.

Alle sæbebehandlede overflader skal behandles med hvide sæbespåner. Opløsningen skal være 2 spsk. (1/4 dl.) hvide sæbespåner til 1 liter kogt vand. Sæben opløses i det varme vand, og blandingen afkøles temperaturen må max. være 20 grader. For at undgå at blandingen er for varm, kan man evt. lade den stå til dagen efter. Inden selve behandlingen påbegyndes, omrøres blandingen grundigt. Til påføringen anvendes en svamp eller klud, der mættes med sæbefedt. Påfør rigeligt sæbefedt (så lidt vand som muligt) og lad det trække 3-5 min. Hvis sæben indtørrer inden aftørring, påføres mere sæbe. Aftør derefter møblet for overskydende sæbe.

Hæld aldrig sæbeopløsningen ud på møblet. Møblet har ikke brug for vand, kun sæbefedt. Påføres for meget vand, kan den efterfølgende tørring fremkalde revner. Brug aldrig ståluld, fedtfjernende midler, f.eks. opvaskemiddel eller kemiske rengøringsmidler.

Husk at behandle bagsiden af bordpladen for at udligne de spændinger, der opstår i træet. De første gange, de behandler møblet, kan nogle træfiber eventuelt rejse sig og træet føles ru. Puds da ganske let med en pudsesvamp.

Daglig pleje

Aftørring med klud/svamp, gerne opvredet i sæbeopløsning. Husk aldrig opvaskemiddel.

Se video her
 

Træ oliebehandlet:


Behandling af oliebehandlede overflader

Til vedligeholse af en olieret overflade anbefaler vi en ædeltræsolie (til både lyse og mørke træsorter) rengør altid overfladen inden oliebehandlingen på påbegyndes.

Til rengøring af overfladen anvendes en trærens som blandes med varmt vand og påføres i træets åreretning med en blød fnugfri klud eller svamp hvis træet "rejser sig"/bliver ru. Efter brug af trærens slibes det let med fint sandpapir i åreretningen.

Hæld aldrig olien ud på møblet og brug aldrig ståluld

Til fordeling af olien anvendes en hvid fnugfri klud. Er pladen småridset puds da med sandpapir korn 240 eller med slibesvamp i lidt olie på langs med årene i træet. Aftør omgåede med tør klud.

Påfør kluden olie og aftør møblet. Olien fordeles i jævnt fyldigt lag og skal trække i 3-5 min. Tør derefter alt overskydende olie væk og eftertør med en ren og tør klud (poler) Gentag behandlingen 2-3 gange årligt eller efter behov.

Daglig pleje

Aftørring med fugtig klud og omgående eftertørring med tør klud.

HUSK: Aldrig opvaskemiddel.

 

Se video her

 

 

Download vedligeholdelsespjece her