3197 Høj barstol Serie 7™ grace af Arne Jacobsen

Designer: Arne Jacobsen

/

Producent: Fritz Hansen

3197 Høj barstol Serie 7™ grace af Arne Jacobsen

Designer: Arne Jacobsen

/

Producent: Fritz Hansen

1.428,45 GBP

Har du spørgsmål? Kontakt os på 86 98 93 22

3197 Serie 7™ høj barstol | Fuldpolstret i Grace læder

3197 Serie 7™ er den høje barstolsudgave af Arne Jacobsens ikoniske Serie 7™ stol, der blev designet i 1955. Med sin karakteristiske, organiske form kombinerer barstolen et tidløst design med funktionalitet og en behagelig siddehøjde, der gør den velegnet til høje køkkenøer, barbord og andre høje bordflader.

Serie 7™ barstolen fra Fritz Hansen blev lanceret i 2005 som en hyldest til det ikoniske designs 50-års jubilæum. Som den originale stol er 3197 fremstillet af ni lag formpresset finér, der giver en stærk og fleksibel konstruktion, samtidig med at stolen bevarer sit slanke og elegante udtryk.

De forlængede ben er forbundet af en fodhvile i rørstål, der løber rundt om alle fire sider og elegant smyger sig udenpå benene. Fodhvilen giver god støtte til fødderne og understøtter samtidig den visuelle harmoni i stolens enkle konstruktion.

3197 er her fuldpolstret i det eksklusive Grace læder. Det bløde anilinlæder er fremstillet af huder af den fineste kvalitet og har en naturlig overfladestruktur med karakterfulde og unikke markeringer. Det betyder, at hver stol får sit eget individuelle udtryk. Grace har en blød finish og et eksklusivt look, mens læderets naturlige karakter bliver endnu tydeligere med tiden, når det udvikler en smuk, lysere patina.

Som fuldnarvet læder er Grace både åndbart og behageligt og tilfører Serie 7™ barstolen en tidløs luksus, der passer naturligt til Arne Jacobsens ikoniske design. Kombinationen af den skulpturelle finérskal, det elegante stel og det eksklusive læder gør 3197 til et sofistikeret valg til den moderne bolig.

Om designeren Arne Jacobsen

Arne Jacobsen er en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter og designere og står bag en lang række af de designklassikere, der har sat dansk design på verdenskortet. Hans arbejde var kendetegnet af en stærk sans for proportioner, funktionalitet og detaljer – altid med ambitionen om at skabe designs, der kunne holde både æstetisk og funktionelt.

Historien fortæller, at den unge Arne Jacobsen allerede som barn havde en stærk trang til at udfordre det eksisterende. Da han voksede op i København, malede han som barn det klassiske, victorianske tapet på sit værelse over med kridhvid maling. På daværende tidspunkt var hvide vægge langt fra moderne, men valget illustrerer meget godt den nytænkning, der senere skulle blive en central del af hans arbejde.

Serie 7™ er et fremragende eksempel på Jacobsens evne til at kombinere nytænkning med enkelhed. Siden lanceringen i 1955 har stolen udviklet sig til et internationalt designikon, og den er fortsat et af de mest populære designs i Fritz Hansens kollektion.

Barstolen fås også i en lavere version, som hedder 3187 lav barstol.

Produktspecifikationer

Producent Fritz Hansen
Designer Arne Jacobsen
Bredde 55 cm
Dybde 59 cm
Højde 112 cm
Sædehøjde 76 cm