Vibeke Klint VK-11 tæppe – tidløst dansk design i naturlige materialer
VK-11 er et elegant og minimalistisk tæppe designet af den danske tekstilkunstner Vibeke Klint i 2006 og produceret af NORDICMODERN. Tæppet er et eksempel på hendes karakteristiske formsprog, hvor enkle geometriske mønstre, naturlige materialer og afdæmpede farver forenes i et harmonisk design.
VK-11 blev det sidste tæppe, Vibeke Klint leverede til et større advokatfirma i København. Som ved mange af hendes øvrige designs tog hun udgangspunkt i det rum, tæppet skulle indgå i. Tæppet var designet til at dække næsten hele mødelokalets gulv, og de blå striber blev inspireret af rummets blå vægge. Resultatet er et stilrent tæppe, hvor de diskrete farvedetaljer skaber et levende, men afbalanceret udtryk.
Tæppet er håndvævet i newzealandsk uld med kæde i hør, hvilket giver en smuk struktur og en naturlig fornemmelse. Den klassiske fladvævsteknik sikrer et slidstærkt tæppe, der er vendbart og velegnet til områder med meget brug. Uldens naturlige indhold af lanolin gør desuden tæppet smudsafvisende og rengøringsvenligt.
Med VK-11 får du et tidløst Vibeke Klint-tæppe, hvor dansk designtradition, funktionalitet og håndværksmæssig kvalitet går hånd i hånd.
Vedligeholdelse af VK-11 tæppet
Støvsug tæppet regelmæssigt uden børsten nede og altid i vævningens retning. Det er normalt, at et nyt uldtæppe fnugger i en periode. Vend gerne tæppet et par gange om året for at sikre et jævnt slid. Brug et tæppeunderlag for at beskytte tæppet, holde det på plads og forlænge dets levetid. Undgå længerevarende eksponering for direkte sollys, da farverne kan falme.
Materiale:
Produktspecifikationer