CH22 loungestolen blev designet i 1950 og præsenteret samme år i august måned på ?Købestævnet? i Fredericia. Udført i nøje overensstemmelse med Wegners originale arbejdstegning er CH22 en lav armstolskonstruktion i massivt træ med karakteristisk formede armstøtter og sæde af papirgarn flettet i såkaldt kuvertflet.
Det raffinerede snedkerarbejde i CH22 ses eksempelvis i sæderammens fingersamlede hjørner, hvor forbenenes tapper fastlåses af trækiler udført i kontrastfarve til stellets træsort. Den markante rygskal i formspændt finer har aflange dækpropper som effektfuld detalje.
Materiale:
- Eg, valnød eller malet eg (se overflader)
- Papirgarn i natur eller sort
Produktspecifikationer