Space Copenhagen
 

Månedens profil - oktober 2018

Hos Rosborg Møbler sætter vi hver måned fokus på en designer, illustrator, producent eller arkitekt. I denne måned har vi fokus på den succesfulde designduo Space Copenhagen, der stor set har arbejdet med alle de danske anerkendte designbrands.

 

Den københavnske designduo Space Copenhagen indtager verden med deres indretningsarkitektur og møbeldesign, der udstråler en sikker elegance.

 

Space Copenhagen er grundlagt i 2005 af Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou, der begge er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i København. Fra starten har de været kendt for at gå mod strømmen med et personligt, visuelt udtryk, hvor der er plads til følelser.

 

Projekterne, Space Copenhagen har kastet sig over, indbefatter alt fra indretningsdesign til møbler og brugskunst, såvel som kunstinstallationer og art direction. Deres møbeldesign opstår ofte i relation til indretningsopgaver inden for hospitality og luxury retail-sektoren – områder hvor tegnestuen har opnået en stærk identitet.

 

Blandt opgaverne kan nævnes indretningsopgaver for nogle verdensberømte og trendsættende restauranter såsom NOMA, Geist, der drives Michelin kokken Bo Bech, og ikke mindst Geranium, der er ejet af Rasmus Kofoed, som vandt Bóchuse D'or.


Space Copenhagen arbejder bl.a. sammen med &tradition, Fredericia Furniture, Gubi og Mater.

 

Køb designs af Space Copenhagen her

 
Nyhedsbrev

Få 15% rabat på dit første køb ved tilmelding

Tilmeld dig her
Læs vores magasin
Download her
Tilbud

Se alle tilbud og kampagner hos Rosborg

Se tilbud her