GM3182 Obelisk Søjlebord giver skulpturel ro til hverdagens samlingspunkt
GM 3182 Obelisk Søjlebord fra Naver Collection er et moderne søjlebord, hvor arkitektonisk præcision møder skulpturel enkelhed. Bordet blev præsenteret under 3 Days of Design 2025 og er inspireret af den klare og ærlige konstruktion, der kendetegner shaker-traditionen, fortolket i et nutidigt formsprog.
Designet af Gehl & Møller fremstår GM 3182 som et spisebord, der samler rummet med ro og karakter. Den runde bordplade med sin fint affasede kant synes næsten at svæve over den markante, søjleformede base. Subtile detaljer i både søjle og fod skaber en grafisk balance og understreger bordets klare arkitektur.
Konstruktionen er åben og ærlig, hver samling og hver detalje er gennemtænkt og udført med respekt for materialet. Bordet er fremstillet udelukkende i massivt træ, hvilket giver en varm og taktil overflade samt en solid kvalitet, der holder i generationer.
GM3182 Obelisk er skabt til hverdagens måltider såvel som større sammenkomster.
Bordet kan udvides med op til fire tillægsplader og opnå en samlet længde på hele 330 cm. Det gør det fleksibelt og ideelt som hjemmets naturlige samlingspunkt. Et bord, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd i ægte skandinavisk designtradition.
Hvis bordet skal have fire tillægsplader, skal der tilkøbes udtræk til 1-4 tillægsplader og støtteben.
Materiale:
- Eg, elm, ask eller valnød
- Tillægsplade i massiv
- Tillægsplade i sort MDF
Produktspecifikationer