Poul Henningsen

 

Månedens designer - februar 2017

Hos Rosborg Møbler sætter vi hver måned fokus på en designer, illustrator, producent eller arkitekt. I denne måned har vi fokus på Poul Henningsen i folkemunde PH, der bl.a. står bag det verdenskendte treskærmssystem som idag produceres af Louis Poulsen.

 

Poul Henningsen (1894-1967) blev født i København af forfatterne Agnes Henningsen og Carl Ewald. Han færdiggjorde aldrig sin uddannelse som arkitekt, men studerede ved Københavns tekniske skole på Frederiksberg i perioden 1911-1914, og derefter tre år ved det Tekniske Universitet i København.

 

Fra egen tegnestue i kompagniskab med Kay Fisker - udøvede PH fra 1919 en alsidig arkitektvirksomhed, utraditionel, ligetil og funktionsbestemt i udtryksfulde former, farver og beskedne materialer. Det blev især til enfamiliehuse, men også f.eks. Dehns Dampvaskeri i Søborg (1936) og Henne Mølle Å Badehotel i Vestjylland (1936).

 

Lyseksperimenter i samarbejde med lampefirmaet Louis Poulsen førte til konstruktion af hans blændfrie PH-lampe, der fik guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1925 og blev økonomisk sikkerhedsnet under hans brogede virksomhed som modsiger.

 

Han startede ud med at praktisere inden for traditionel funktionalistisk arkitektur, men gennem årene ændrede hans professionelle interesser sig til hovedsageligt at fokusere på belysning, hvilket også er det, der gjorde ham mest berømt. Udover at være designer, begyndte han også at skrive og blev journalist og forfatter. En kort periode i begyndelsen af 2. Verdenskrig var han arkitekt i Tivoli i København, hvor han bl.a. stod for genopførelsen af Glassalen. Men som så mange andre kreative mennesker måtte han flygte fra Danmark under den tyske besættelse. Han blev snart en vital del af den danske koloni af arkitekter i Sverige.

 

Hans livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte i 1925 og sluttede først ved hans død. I dag nyder Louis Poulsen stadig godt af hans genialitet. Poul Henningsen var også den første redaktør af Louis Poulsens magasin NYT. Den daværende administrerende direktør i Louis Poulsen, Sophus Kaastrup-Olsen gav Henningsen magasinet som en gave, fordi han var blevet fyret fra den avis, han arbejdede for, da hans meninger var for radikale.

 

Poul Henningsens pionerarbejde inden for belysningsteori, hvad angår struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag.

Køb dine produkter af Poul Henningsen her

Nyhedsbrev

Få 15% rabat på dit første køb ved tilmelding

Tilmeld dig her
Læs vores magasin
Download her
Tilbud

Se alle tilbud og kampagner hos Rosborg

Se tilbud her