Månedens designer - December 2015
Hos Rosborg Møbler sætter vi hver måned fokus på en designer, illustrator, producent eller arkitekt. I denne måned har vi haft en snak med Emil Thorup, tv-vært, iværksætter og designer, der i foråret 2015 præsenterede sin første møbelkollektion under navnet Handvärk.
Hvordan er din kreative proces?
Jeg er en meget pragmatisk designer. Ideer til design er typisk baseret på behov jeg selv har - eksempelvis opstod HANDVÄRKs spisebord da jeg ønskede mig et minimalistisk marmorbord der var let og simpelt i udtrykket, men havde massivitet i konstruktion og materialevalg - det var ikke til at finde på markedet - så jeg lavede det første selv, i hånden.
Hvor finder du inspiration til dine designs?
Jeg bruger meget tid på internationale design-messer, og især Salon de Mobile i Milano, er fyldt med fantastiske ideer og tanker. Det er typisk helt på materialeplan jeg kigger - her fandt jeg sidst leverandøren Earth Anatomy, der kunne lave 2 mm. lette marmorplader til kæmpestore borde, der ikke vejede noget. Vi har udviklet nogle prototyper, og kan i 2016 komme med en udgave der kaldes “Feather Marble”, et marmor-spisebord til 12 personer der vejer 25 kg. og kan bæres op på 5. sal af en gravid.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Stram og ekstrem baseret på funktion - nærmest Bauhaus. Jeg nægter at tilføre design-elementer der ikke har nogen funktion - bare for designets skyld. Derfor er HANDVÄRKs produkter altid meget rene og minimalistiske, uden at være kedelige. Vi har lykkes med et maskulint udtryk til trods for simple virkemidler.
Hvem er dit største kreative forbillede?
Designere der mestrer spisebordsstole og lamper - det er absolut de sværeste kategorier i design-kunstens sfære. Mies van der Rohe er en af mine store forbilleder, der både lavede stor arkitektur og vidunderlige møbler.
Hvilket møbel er dit absolutte yndlings?
Serge Mouilles lamper er noget af det smukkeste der nogensinde har været på denne jord. Jeg har netop investeret i et par stykker til HANDVÄRKs nye showroom, og de gør ethvert rum smukkere.
Derudover er jeg - selvom det piner mig, helt vildt med Poul Kjærholms daybed "PK80". Selvom jeg synes vi som design-nation skal til at kigge fremad og lade være med at tilbede den tids designere i en nærmest pervers grad, som vi gør i dag - så holder lige præcis PK80 i min optik uendeligt.

Hvad kendetegner en designklassiker?
Æstetisk bæredygtighed. Noget der er designet til at være moderne i sin samtid, men holde i mange mange årtier. Møbler der er af så høj kvalitet at de stadig er smukke efter 40-50 år, og hvor patina er noget man ønsker. Jeg forsøger at producere HANDVÄRKs møbler efter denne ideologi - og så må vi håbe designet også holder.
Hvad arbejder du på p.t.?
En modulsofa for HANDVÄRK, samt et nyt marmor-reolsystem - som jeg glæder mig helt vildt til at vise frem på messerne i januar.
Hvad har været højdepunktet i din karriere indtil nu?
At sælge mit første møbel i udlandet, hvor folk ikke kender mit navn eller min historie - hvor designet viser sig at holde, helt i sig selv. Det har været stort.
At mit design nu sælges i store, eksklusive butikker i mange lande verden over, er jo vidunderligt - men det første var det vildeste.
At mit design nu sælges i store, eksklusive butikker i mange lande verden over, er jo vidunderligt - men det første var det vildeste.
Køb dine produkter fra Handvärk her