Indretning af TV-stue

Oprettet d. under Indretning

TV’et er sjældent et møbel, vi forbinder med smukt design. Til gengæld er det et møbel, som de fleste nødigt ville undvære i stuen. Men hvordan forbinder man god indretning med et TV, som viser fredagsfilmen og landskampen på bedste vis? Det gør vi dig klogere på lige her!

TV-stuen: sådan kan du gøre

Ikke nok med, at TV’et naturligvis skal sidde lige i skabet, så er det også alfa og omega, at siddepladserne er behagelige. Det kræver altså en dejlig sofa eller som minimum et par gode lænestole og et tilhørende sofabord, hvor det gode glas rødvin eller skålen med popcorn kan stå, når der er filmaften.

I virkeligheden behøver en TV-stue ikke meget mere end det. Men hvis du er en af dem, der gerne vil gemme TV’et væk eller få det til at indgå i indretningen på kreativ vis, så findes der også løsninger på det:

Men hvad er en minimalistisk stil? Med den minimalistiske stil er formålet at skabe rolige omgivelser ved hjælp af rene linjer og simple indretningsteknikker. Den minimalistiske stil er mange steder også kendt som den skandinaviske stil, fordi vi virkelig har taget den til os her i Norden, men oprindeligt stammer minimalisme faktisk fra Asien.
  • Gem TV’et væk i et skab

Når TV’et skal i brug, åbnes skabet op og danner en perfekt ramme omkring. Samtidig kan lågerne lukkes i, når programmet er slut, og rummet får en langt roligere stemning.

  • Byg en reol om TV’et

Hvis det ikke forstyrrer dig for meget, når nyhederne kører på skærmen, så giver det et stilfuldt udtryk med en indbygget vægreol omkring. Her kan du få TV’et til at fungere som et naturligt element blandt farverige bøger, familiebilleder og små nips.

  • Fremhæv skærmen, så ingen er i tvivl

Måske går du slet ikke op i alt det med at gemme TV’et væk. I det tilfælde kan du supplere TV’et med en neutral baggrund og et pænt TV-møbel – og så er TV’et i hvert fald i fokus!

  • Mal væggen mørk

En slukket TV-skærm er som bekendt sort, og derfor passer TV’et perfekt ind, når du maler væggen i en mørk nuance bagved.

  • Gør TV’et til en del af din billedvæg

Hvis du omkranser TV’et med indrammede kunstværker i form af plakater eller malerier, så maskerer du TV’et på fineste vis. Men du skal være klar på en væg, hvor der sker en helt masse!

 

Stue med Store Vinduer

Nyhedsbrev

Få 15% rabat på dit første køb ved tilmelding

Tilmeld dig her
Læs vores magasin
Download her
Tilbud

Se alle tilbud og kampagner hos Rosborg

Se tilbud her