Indretning af aflang stue: Sådan gør du

Oprettet d. under Indretning

Er du den heldige ejer af en aflang stue, og er du ved at være træt af at nærstudere den igen og igen for at finde den perfekte løsning til indretning af stuen. Så er du kommet til det helt rigtige sted.

Sofa, sofabord og et stort TV bliver ofte betragtet som fast inventar i stuen, men det fungerer ikke nær så godt, når der er tale om en aflang stue. Det betyder dog ikke, at en aflang stue ikke har et væld af gode muligheder, hvis du tænker lidt ud af boksen.

  1. Start med at tegne en skitse af rummet, hvor du kan tegne møblerne ind for at få et overblik over dine muligheder. Så undgår du frustrationen ved at trække møblerne frem og tilbage. Husk at tænke over, hvad du har brug for i din stue – er det et sted, hvor du skal slappe af, skal der være god plads til gæster eller skal der være gulvplads til din daglige hjemmetræning?

  2. Prøv at placere møblerne andre steder end bare op ad væggen. I et aflangt rum fungerer det eksempelvis godt med en sofa lidt på skrå eller en bogreol, som opdeler rummet. Der behøver ikke være en lige sti igennem stuen – lokalets indretning må gerne sno sig lidt.

  3. Brug tæpper til at dele rummet op i områder. På den måde kan du skabe et børneområde med legetøj, et sofaområde med gode siddepladser og måske et læsehjørne med en bogreol og en lænestol.

  4. Vælg gerne et rundt bord og en sofa med organiske former – det komplimenterer det aflange rum allerbedst.

  5. Udstyr væggene med billeder, som hænger højt, og vinduerne med lange gardiner. De indrammer rummet på bedste vis, og billederne hjælper med at bryde rummet op, så det skaber en naturlig overgang – og samtidig er billeder på væggen jo bare en perfekt måde at give rummet lidt farve og liv på. 
Aflang stue
Nyhedsbrev

Få 15% rabat på dit første køb ved tilmelding

Tilmeld dig her
Læs vores magasin
Download her
Tilbud

Se alle tilbud og kampagner hos Rosborg

Se tilbud her