1789 Tremmesofa 80-års jubilæumsudgave af Børge Mogensen

39.995 DKK 58.075 DKK

Design: Børge Mogensen


Tremmesofaen 80-års jubilæumsudgave af Børge Mogensen

Tremmesofaen er et af Børge Mogensens mest elskede designs og blev første gang præsenteret i 1945 som et bud på ”fremtidens møbeltype”. Børge Mogensens Tremmesofa er inspireret af franske chaiselonger, engelske daybeds og klassiske Windsor-stole, og sofaen forener funktionalitet og æstetik i et tidløst formsprog.

Med sin karakteristiske åbne ryg skiller Tremmesofaen sig ud fra tidens tunge, polstrede møbler og gør sig særligt velegnet som fritstående element i stuen. Designikonet Tremmesofaen er et møbel, som skaber både lethed og inviterer til samtale.

Jubilæumsudgave – en hyldest til ikonet

I anledning af sofaens 80-års jubilæum lancerer Fredericia en særlig udgave, der hylder Børge Mogensens vision om enkle, funktionelle og holdbare møbler. Jubilæumsudgaven fås med stel i massiv bøg:

  • Sæbebehandlet for et lyst, naturligt udtryk

  • Lakeret i den varme nuance Chestnut brown

Polstringen udføres i udvalgte Steelcut-tekstiler fra Kvadrat, et nutidigt modspil til de karakteristiske ternede stoffer, som Lis Ahlmann oprindeligt designede til Tremmesofaen i 1940’erne.

Kvalitet til generationer

Fredericia Furniture forener traditionelt håndværk, ansvarlige produktionsmetoder og moderne æstetik. Tremmesofaens jubilæumsudgave produceres med omtanke og dele af arbejdet udføres på et beskyttet værksted, hvor mennesker med særlige behov tilbydes meningsfulde jobs.

Som et udtryk for tillid til møblets holdbarhed tilbydes 10 års udvidet garanti, så Tremmesofaen kan følge familien gennem generationer.

Børge Mogensen – Folkets designer

Børge Mogensen anses som en af hovedskikkelserne bag Danish Design. Hans møbler, som Den Spanske Stol, J39 Folkestolen og Tremmesofaen, er skabt med en ambition om at berige hverdagslivet gennem enkle og funktionelle former i træ. Med Tremmesofaen viste Børge Mogensen, hvordan en sofa kunne være både smuk, praktisk og tidløs. En sofa som holder i generationer og føles ligeså relevant i dag, 80 år senere end den blev designet.

Materiale:

  • Bøg
  • Steelcut Beat farve 0215 eller 0335
  • Steelcut Quartet farve 0654, 0994, 0924 eller 0944
  • Steelcut Trio farve 0124 eller 0213

Denne sofa er med knapper og højrevendt nedslag.

Kampagneprisen gælder fra d. 1. oktober til d. 31. december 2025

Produktspecifikationer

Producent Fredericia
Designer Børge Mogensen
Bredde 160/197 cm
Højde 86 cm
Sædehøjde 40 cm
Nyhedsbrev

Få 15% rabat på dit første køb ved tilmelding

Tilmeld dig her
Læs vores magasin
Download her
Tilbud

Se alle tilbud og kampagner hos Rosborg

Se tilbud her