Ditlev & Anna Sibast
 

Månedens profil - juli 2016

Hos Rosborg Møbler sætter vi hver måned fokus på en designer, illustrator, producent eller arkitekt. I denne måned har vi haft en snak med Ditlev Sibast (barnebarn til Helge Sibast) og hans kone Anna, der idag driver designvirksomheden Sibast Furniture.

 

Hvordan er jeres kreative proces?

Vi sparer meget sammen om alle de kreative elementer omkring vores møbler. Herefter allierer vi os med relevant sparring og input i alle dele af den kreative proces lige fra vores snedkere, andre møbeldesignere, kommercielle folk m.fl. Det er vigtigt for os, at designet kan bære sig selv. Både de møbler, som vi relancerer ud fra vores families designarv - men også de nye designs, som vi selv udvikler. Et møbel skal se smukt ud uanset sammenhæng, og det er vigtigt for os i vores kreative proces - derfor er det også os, som selv træffer alle de endelige kreative beslutninger i Sibast Furniture.

 

Hvor finder I inspiration til jeres designs?

Helge Sibast design har været udgangspunktet for vores virksomhed, så det er i høj grad hans designs, som vi relancerer og udvikler videre på. Hans formgivning, synes vi er helt fantastisk, og det er uden sammenligning den vigtigste inspirationskilde.

 

Hvordan vil I beskrive jeres stil?

Vi er meget til klassisk design både af danske og udenlandske designere. Men vigtigt for os og vores stil er også, at designet holder. At det kan bære sig selv uanset sammenhæng. Vi relancerer møbler, som er tegnet for over 60 år siden. Og vi ønsker, at de opfattes ligeså interessante og smukke de næste 60 år. Derfor lægger vi vægt på klassisk enkelt, høj kvalitet og dansk designhistorie i vores stil.

 

Hvem er jeres største kreative forbillede?

Helge Sibast er selvfølgelig et af vores store forbilleder, da han både var møbelsnedker samt arkitekt, og var enormt kreativ i specielt 1950’erne, hvor han skabte de bedste af hans designs.

 

Hvilket møbel er jeres absolutte yndlings?

Sibast No 8 i røget eg.

Hvad kendetegner en designklassiker?
Den kommer med en unik historie, den har sit eget designsprog og kan i forskellige farver og  polstringer give nyt liv til sit eget formsprog. En designklassiker skal se smuk ud i sig selv også uanset den sammenhæng, den er placeret i.

Hvad arbejder I på p.t.?

Lancering af Sibast Furniture i Japan og USA, samt udvikling af de kommende produkt lanceringer fra Sibast Furniture - super spændende både at opleve, hvordan vores møbler bliver modtaget i udlandet samt at udvikle på eksisterende Helge Sibast designs og lancere dem.

 

Hvad har været højdepunktet i jeres karriere indtil nu?

At have mulighed for at videreføre min morfars designs i nye udgaver er en kæmpe stor glæde. Og at se og opleve, hvordan Sibast design bliver virkelig godt modtaget rundt omkring i Danmark og i resten af verden er en unik oplevelse, vi er meget taknemmelige over. Af enkeltstående højdepunkter, har vi solgt Sibast stole til en Michelin restaurant i udlandet, hvilket var en stor ære.


Køb dine produkter fra Sibast Furniture her

 

Nyhedsbrev

Få 15% rabat på dit første køb ved tilmelding

Tilmeld dig her
Læs vores magasin
Download her
Tilbud

Se alle tilbud og kampagner hos Rosborg

Se tilbud her